En formiddag i Tórshavn

DSC_0089

Jeg havde her til formiddag nogle timer i Tórshavn, inden vi gÃ¥r videre mod Island. Jeg gik et par timer rundt i byen, drak kaffe det samme sted som hvor Bill Clinton tilsyneladende havde følt sig presset til at ytre, at de der lavede “a tasteful cup of coffee”, jeg nød med misundelse gamle og nye huse med græstage i et mindre mylder af smÃ¥ gader. Der var ikke meget, der var Ã¥bent, og der var fÃ¥ mennesker.

Jeg var glad for den kultivere urbane natur, der var mindre friseret, men ikke mere naturlig end den danske. Tórshavn park var et dejligt sted, og jeg faldt over den mest vidunderlige kirkegÃ¥rd, hvor gravstenene stod i det høje græs, og der, trods alt, var plads til lidt liv. KirkegÃ¥rden lÃ¥ inde i byen tæt ved en skole, hvor jeg kunne høre de legende børn. Jeg fik slutningen pÃ¥ Nabokovs Lolita i tankerne; hvor bogens “helt”, den pædofile Humbert Humbert, kort inden sin anholdelse, høre melodien af barneleg, og han forstÃ¥r at hans forelskelse ikke er i barnet, men i barndommen. Uden at jeg gerne vil minde om Humbert, sÃ¥ var dette var ikke noget dÃ¥rligt sted at ligge, nÃ¥r den tid kommer.

At børn er dejlige, blev jeg bekræftet i lidt senere, da jeg var gået ned vandet for at kravle på klipper. Mens jeg springer rundt møder jeg en lille pige, der fluks begynder at snakke med mig. Jeg får fremstammet, at jeg ikke taler færøsk, hvilket hun åbenbart er ligeglad med. Hun fortsætter med at snakke til mig, noget med at hendes mor kan tale som mig, moderen var vist ikke dansk, men kunne dansk, og at pigen selv hedder Eva og er fem år, samt en hel masse andet, jeg ikke forstod. Min sociale fobi kæmpede med min angst for at hun skulle falde og slå sig om,  hvad jeg mest skulle have mest på sinde.

DSC_0101

Kirkegård

DSC_0099

Kirkegård

DSC_0094 DSC_0105

Det færøske Lagting fotograferet gennem vinduet

 

DSC_0106

Tag med græs

 

DSC_0086

Færøsk ghetto

Skriv et svar