Ét depot lagt ud og overnatning i Reykjavik

Island er for vildt.

Jeg startede dagen helt euforisk, da færgen kom i land. Her ser bare godt ud. Der var sÃ¥ et mindre tilbagefald, da jeg kom til at nævne for en tolder, at jeg havde bananer med. Jeg prøvede med, at jeg bare kunne smide dem ud, men der var Ã¥benbart “no fresh food in Iceland”. Jeg blev vinket ind til siden, og fik lov til at holde der en halv time, inden jeg skulle køre ind i en garage. Her stod der tre toldere med gummihandsker, og jeg frygtede den helt store undersøgelse, men vi snakkede lidt frem og tilbage, den ene tolder var selv kajakroer, og den anden sagde, at der var gode muligheder for at se hvaler i fjorden. Efter kort tid fik jeg lov til at køre, jeg spurgte, hvad med bananerne. “Just eat them,” var svaret.

Så har jeg kørt syd om øen, og her er bare så fantastisk. Dog kan man undre sig over, at 30 km af øens hovedvej er den vildeste grusvej, men det gjorde bare turen endnu bedre. Jeg var en tur i Höfn, hvor jeg agter at starte min omsejling, et smut forbi Jökulsárlón, som jeg satser på at tage en tur i kajakken på, når jeg kommer tilbage. Her samlede jeg et par søde polske turister op, som kørte med til Vik, hvor jeg også fik lagt første depot. Jeg afleverede min pose med mad i en meget mærkelig, men dejlig forretning, ved navn Icewear. Det var egentligt bare en forretning, der solgte islandske sweatre og souvenirs, det mærkelige bestod blot i, at den havde åbent hele døgnet. Men så kan jeg da få min mad, uanset, hvornår jeg kommer.

Nu er jeg havnet i Reykjavik. Jeg flottede mig, og har betalt for et vandrehjem. Det var mest for at komme tilbage, til det vandrehjem jeg brugte, da jeg arbejde heroppe. Det er, det samme, som for otte år siden.

I morgen står på lidt indkøb, et møde med en islænding og så skal jeg videre ud med depoter.

I øvrigt er det ikke til at finde ud af, at det ikke bliver mørkt. Klokken er halv tolv, og det er stadig lyst.

 

2014-05-27 08.09.13

Ankomst til Island

2014-05-27 14.44.09

Det er nok ikke til at se på billedet, men man kan altså se, tre gletsjertunger, der kommer ned fra Vatnajökull. Jeg så mange flere, men holdt op med at tælle omkring ti.

2014-05-27 15.24.48

Endnu en, der resultere i en sø med isbjerge. Den skulle jeg gerne ud i.

En tanke om "Ét depot lagt ud og overnatning i Reykjavik"

Skriv et svar